Råd & støtte:
Faktaark om Urmagerlærlinges løn, pension, ferie mv.
Faktaark om urmagernes løn, Fritvalgs Lønkonto, ferie mv.
Minimalløn for urmagerlærlinge
1. maj 2025 | 1. marts 2026 | 1. marts 2027 | |
Uddannelsesforløbets 1 år | 10.944,84 kr. pr. md. | 11.327,90 kr. pr. md. | 11.724,38 kr. pr. md. |
Uddannelsesforløbets 2 år | 14.542,42 kr. pr. md. | 15.051,41 kr. pr. md | 15.578,21 kr. pr. md. |
Uddannelsesforløbets 3 år | 17.221,39 kr. pr. md. | 17.824,14 kr. pr. md. | 18.447,98 kr. pr. md. |
Uddannelsesforløbets 4 år | 19.900,59 kr. pr. md. | 20.597,11 kr. pr. md. | 21.318,01 kr. pr. md. |
Er en uddannelsesaftale afsluttet på mindre end 4 år, afkortes antallet af lønsatser tilsvarende, således at de sidste satser er gældende. Er en uddannelsesaftale fx indgået på 3 år og 6 måneder, aflønnes i 6 måneder med 1. sats og derefter henholdsvis 2., 3. og 4. sats. Regn bagfra, fra slutdato frem mod startdato.
Voksenlærlinge
Såfremt der ansættes lærlinge over 25 år, anbefaler overenskomstparterne, at lønnen fastsættes til et niveau svarende til mindstelønnen for ufaglærte medarbejdere i butiksoverenskomsten mellem HK Handel og Dansk Erhverv, uden at den overenskomst i øvrigt finder anvendelse.
Tillæg for arbejde på særlige tidspunkter
1. maj 2025 | 1. marts 2026 | 1. marts 2027 | |
Mandag til fredag efter kl. 18.00 | 19,64 kr. pr. time | 20,33 kr. pr. time | 21,04 kr. pr. time |
Lørdag efter kl. 14.00 og søndag | 81,83 kr. pr. time | 84,70 kr. pr. time | 87,66 kr. pr. tim |
Overarbejde
Mandag – fredag, de første 2 timer efter normal arbejdstid | 50 % |
Derefter | 100 % |
Lørdag efter normal arbejdstid, samt søndag og helligdage | 100 % |
Lørdag før normal arbejdstid | 100 % |
Fritvalgs Lønkonto
Ud over den faste månedsløn skal urmagerlærlingen også have 9 % af den ferieberettigede løn, som lærlingen efter eget valg kan bruge som ekstra løn i forbindelse med ferie eller til ekstra pensionsindbetaling.
Den 1. marts 2026 stiger Fritvalgs Lønkontoen til 10 %.
Den 1. marts 2027 stiger Fritvalgs Lønkontoen til 11 %.
Pension
Lærlinge under 18 år
Lærlinge, der ikke allerede er omfattet af arbejdsgiverbetalt pensions- eller forsikringsordning, har krav på følgende ydelser:
Invalidepension
Invalidesum
Forsikring ved kritisk sygdom
Dødsfaldssum
Ordningen placeres i et pensions- eller forsikringsselskab efter virksomhedens valg.
Omkostninger ved ordningen afholdes af virksomheden.
Lærlinge over 18 år
Lærlinge er omfattet af pensionsordningen, når de fylder 18 år, samt har opnået 3 måneders anciennitet.
I lærlingens 18. og 19. år udgør bidragssatserne dog hhv. 4 % fra virksomheden og 2 % fra lærlingen, i alt 6 %. Derudover afholder virksomheden omkostningerne til forsikringsordningen.
Med virkning fra den måned, hvor medarbejderen fylder 20 år og har opnået 3 måneders anciennitet, udgør bidraget hhv. 11 % fra virksomheden og 2 % fra lærlingen.
Kompensation for Store bededag
Du skal have udbetalt 0,45 % af din ferieberettigede løn, som enten udbetales løbende eller 2 gange om året med lønnen for maj og den august måned. Dette gælder kun for fast månedslønnede.
Ferie
Ferieopsparingsåret løber fra 1. september til 31. august det efterfølgende år. Du optjener 2,08 feriedag pr. måned, du er ansat.
Perioden, du kan afholde ferie i, løber fra den 1. september det ene år til den 31. december det efterfølgende år. Denne periode på 16 måneder kaldes ferieafholdelsesperioden.
Særlige ferieregler
Som urmagerlærling gælder ferielovens bestemmelser.
Der er dog en helt særlig undtagelse for lærlinges ret til at holde ferie de første 2 år af deres uddannelsesaftale, der gør det muligt for lærlingene at holde ferie med løn, selv om de ikke når at opspare ret hertil.
Er lærlingens uddannelsesaftale indgået i perioden 1. september til 31. oktober, har lærlingen ret til 5 ugers ferie med løn i samme ferieafholdelsesår (fra 1. september i samme år og til 31. december næste år).
Er lærlingens uddannelsesaftale begyndt i perioden efter den 1. november og frem til den 30. juni, har lærlingen ret til 3 ugers betalt sommerferie og yderligere 5 dages betalt ferie, hvis virksomheden holder ferielukket før 1. maj.
Feriefridage
Du har ret til 5 feriefridage, efter en af to principper:
A Tildelingsordningen
Når du har været ansat i 9 måneder, tildeles du 5 feriefridage. Herefter tildeles du hver den 1. september 5 nye feriefridage. Feriefridagene skal afholdes i ferieafholdelsesperioden.
Hvis du ikke får afholdt alle dine feriefridage inden ferieafholdelsesperiodens udløb den 31. december, eller inden du fratræder, får du dem udbetalt.
B Opsparingsordningen
Når du har været ansat i 9 måneder, indbetaler arbejdsgiver hver måned 2,5 % af din ferieberettigede løn til din Fritvalgs Lønkonto, som dækker betalingen af 5 feriefridage. Når du holder feriefridage, får du ikke løn for dem, men kan i stedet hæve penge fra din Fritvalgs Lønkonto.
Herefter tildeles du hver den 1. september 5 nye feriefridage. Feriefridagene skal afholdes i ferieafholdelsesperioden.
